Hvad er svæveflyvning?

Svæveflyvning er flyvning ved hjælp af de naturligt forekommende opadgående luftstrømme, som findes i luften. Det er også dem mange fugle bruger. Svæveflyene er i dag meget sikre og avancerede konstruktioner, som har høj ydevne. Det vil sige at de glider langt og er forholdsvis lette at flyve. Piloten styrer svæveflyet fra den ene usynlige opadgående luftstrøm til den næste, og kan således holde sig i luften i timevis og tilbagelægge lange strækninger henover landskabet. Flyet har avancerede instrumenter og piloten har i sin uddannelse lært, hvor de usynlige luftstrømme kan findes. Efterhånden som piloten får erfaring udvikles pilotens evner til at finde dem.

Venstredrej
Foto: Jacob Thomsen

Konkurrencesport

Svæveflyvningen kan dyrkes som konkurrence sport, hvor man dyster med andre piloter om at gennemflyve en distance over landet hurtigst muligt. Når vi konkurrerer, gør vi det på to forskellige måder: Enten ved at flyve en fast given rute, eller ved at flyve en mere fri rute, som dog har nogle ydre rammer.

Vi bruger den energi, der findes i de opadgående luftstrømme (se faktabox: Energikilder om termik), hvor vi udnytter denne energi til at optimere hastigheden. Energien vi bruger afhænger af solindstrålingen på jorden, hvis der er god solindstråling, er der mere energi til rådighed.

En svæveflyvekonkurrence er en konstant udøvelse af risikovurdering: Jo hurtigere man forsøger at flyve, jo højere er risikoen for ikke at finde termikken og for at tabe for meget højde. Man kan så ikke holde sig flyvende og må finde et sted at lande.

Det gælder om at finde den rigtige balance mellem hastigheden og risikoen for ikke at holde sig flyvende.

En typisk opgave er en udlagt rute på 2-500 km, som piloterne gennemflyver. Ofte med en gennemsnitshastigheder på over 100 km/t. Der afholdes danmarks-, europa- og verdensmesterskaber. Samt naturligvis lokale og regionale konkurrencer. De store konkurrencer løber over 10-12 dage, de mindre er gerne opdelt i typisk to stævner af 2-3 dage ad gangen.

Hjemkomst
Det er et flot syn, når piloterne vender hjem efter at have fuldført en opgave. Foto: Per Givskov

Flyvning i bjerge

I Danmark har vi ingen bjerge, men det har alle vores nabolande. Det er almindeligt, at man individuelt eller klubmæssigt tager på svæveflyveferie i områder med bjerge, hvor man kan opleve nye, spændende og udfordrende sider af svæveflyvningen. Især kan man flyve højt i bjergene, og det er ikke ualmindeligt at komme op i 6-7 km's højde. Verdensrekorden er på over 15 km. Ved flyvning i højder over 3.000 meter bruges særligt iltapparat i flyet.

Flyvning i bjerge er en disciplin, som kan læres. Udsigten er forrygende god, og flyvning mellem dale, udover dybe fald og gletchere og mellem bjergtinder er en oplevelse, man kan få som svæveflyvepilot.

Alperne i Frankrig er et yndet sted, som danske svæveflyvere besøger. Men du kan også flyve i de svenske og norske fjelde. I vores nordiske broderlande arrangerer man vinterlejre inde i fjeldene, hvor flyvepladser anlægges på tilfrosne søer. Disse flyvepladser ligger tæt på, hvor vejrfænomenet bølger opstår, så her kan der flyves højt over den snedækkede skandinaviske fjeldverden.

 

21er-paa-is
Isen er tyk nok til at man kan anlægge en svæveflyveplads på en tilfrosset sø inde i de norske fjelde. Her en svensk ASK 21 i Vaagaa, Norge. Foto: SVEDANOR

Fakta: Energikilder

Svæveflyvepiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft som svæveflyvepiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvor svæveflyvepiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå, som principielt er det samme som skræntvind. Men bølger dannes ved at luftmassen, efter at have været tvunget til vejrs og derefter ned igen af flere bjergkæder, laver en bølgebevægelse, som kan gå meget højt op i atmosfæren. Det er ikke ualmindeligt at bølgen når op i 10 km's højde, som er den højde trafikfly færdes i. Svæveflyvepiloten udnytter bølgen ved at flyve på langs af bølgens forside, hvor det stiger hele tiden.

Bølger kan også i meget sjældne tilfælde opstå over Danmark.

 

Video - Det er faktisk ret sjovt, mor

Video - min passion!