Dansk Svæveflyver Union

Frontpage Slideshow | Copyright © 2006-2010 JoomlaWorks, a business unit of Nuevvo Webware Ltd.

Sat25052013

Øvrige forhold

  • PDF

Jordmateriel

Ingen må anvende centerets jordmateriel, medmindre man er fortrolig hermed og har aftalt det med centermedarbejderne. Køretøjer må kun køres af personer med kørekort.

 

Toiletter og vask

Toiletter forefindes i toiletbygningen samt i den vestlige ende af hangar/administrationsbygningen. Her forefindes der også vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemidler medbringes af bruger.

 

I toiletbygningen findes kombinerede toilet- og baderum med varmt og koldt vand. For at aktivere det varme vand i bruseren, skal der anvendes poletter i poletautomaten. Pas på, for det varme vand kan være op til 80-90 grader varmt. En polet giver varmt vand i 6 min.

 

Til aktivering af vaskemaskine og tørretumbler skal der ligeledes anvendes poletter af samme type som til varmt vand.

 

Poletter kan købes på Dueslaget/Kantine, eller trækkes enkeltvis i en automat i toiletbygningen. Ved køb af 10 poletter ad gangen, gives rabat, p.t. 1 kr. pr. polet. Polet automaten giver ikke penge retur.

 

Hunde må ikke medtages i toiletbygningen, og de skal på hele centeret holdes i snor. Deres efterladenskaber skal omgående fjernes, så de ikke er til gene for centerets øvrige gæster.

 

Vis hensyn overfor andre gæster. Sørg for at holde bygninger/lokaler og området rent og ryddeligt.

 

Renovation

Dagrenovations affald skal deponeres i en af de to blå containere. De opsatte skraldespande må ikke bruges til madaffald. Undtaget herfra er skraldespanden ved opvaskepladsen.

Andet affald/skrot må ikke efterlades på Centeret. Der henvises til genbrugspladsen, Mørupvej 32, 7400 Herning. Træer/grene kan deponeres på bålpladsen.

  

I øvrigt:

Forældre bedes oplyse deres børn om, at toiletbygningen ikke er en legeplads.

Det forventes at du undgår støjende adfærd. På campingområdet skal der være ro kl. 23:00.

 

Rygning er forbudt i alle centerets bygninger.

 

Det er dit Center, efterlad venligst centeret i samme stand som du ønsker at gense det i.