Dansk Svæveflyver Union

Frontpage Slideshow | Copyright © 2006-2010 JoomlaWorks, a business unit of Nuevvo Webware Ltd.

Thu20062013

Mads Lykke sætter rekord.

  • PDF

Rekord 500 km ud-hjem godkendt

Søndag den 12. juni 2011 var en bemærkelsesværdig dag. For det første var det pinsesøndag, for det andet var det den afgørende dag ved DM, hvor halvdelen af DM feltet i bogstaveligste forstand regnede ned og vendte op og ned på de endelige placeringer, og for det tredje var der Mads Lykke, Vejle, der havde en helt anden dagsorden for dagen.

Mads havde en plan der hed Hammer – Hamburg retur – en tur på lidt over 500 km. Og Mads Lykke havde en rigtig god tur. Så god, at da han landede igen, var han indehaver af endnu en rekord. Mads nye rekord hedder: Hastighed ud hjem over 500 km, åben klasse, lokal rekord. Ordet lokal dækker over at den er sat i Danmark, i modsætning til de Nationale rekorder, der er sat af danskere, men kan være fløjet i Australien, Sydafrika eller lignende.

Mads´ rekord lyder på en gennemsnithastighed på 98,4 Km. Den hidtidige rekord var en ældre svend, sat i det forrige årtusind (1984) og tilhørte Niels Ebbe Gjørup. Den lød på 83,5 Km. Der er altså tale om en klækkelig forbedring. Mads har yderligere 2 lokalrekorder. Den tilsvarende nationale rekord lyder på 145,22 km og er sat i af Ib Wienberg i januar 2010 i Australien.

Der kan læses mere om Mads Lykkes rekord på Vejles hjemmeside – klik her.

Der kan læses mere om rekorder og hvem der er indehaver af dem – se her: icon UHB725-Rekorder