I svæveflyvning har man mulighed for at sætte en række forskellige rekorder inden for nogle forskellige klasser. Rekorderne kan endvidere være nationale eller lokale.
Proceduren i forbindelse med administrationen af rekorder er, at det er DSvU, der sørger for at få indsamlet den relevante dokumentation. Denne fremsendes til Kongelig Dansk Aeroklub (KDA), der er den myndighed der godkender rekorderne endeligt.
Gældende rekorder:
Gældende rekorder fremgår af UHB gruppe 725.
Ansøgte rekorder.
Ud over de gældende rekorder kan der være rekorder der er på vej igennem godkendelsessystemet. Når DSvU modtager besked om at en pilot vil have anerkendt en rekord, vil der fremover blive skrevet nyhed om det på dsvu.dk. Derudover vil skemaet "ansøgte rekorder" blive opdateret.
DSvU rekorder - Ansøgte og godkendte. opdateret 23-02-12
Nationale og lokale rekorder.
Alle rekorder der godkendes af KDA, er rekorder sat af danske piloter. Rekorder kan sættes i hele verdenen. Der er således nogle piloter der bruger noget af vinteren, på at forsøge at slå rekorder i lande der har særdeles gode betingelser for svæveflyvning (Typisk Australien eller Sydafrika). Rekorder sat her vil blive godkendt som en national dansk rekord.
Imidlertid vil det ikke være fair at rekorder sat i udlandet med rigtig gode forhold, skal sammenlignes med rekorder der er sat herhjemme. Derfor opererer man også med lokale rekorder. Disse rekorder er alle flyvninger der er påbegyndt i Danmark, men som godt kan involvere nabolandene.
Klasser
Rekorderne er fordelt på følgende klasser:
- Åben Klasse
- Max 15 meter spænvidde
- Tosædet svævefly (max 20 meter spænvidde)
- Rekorder for kvinder.
Hvilke discipliner der kan sættes rekord i fremgår af rekordoversigten - UHB 725.
Procedure i forbindelse med rekordansøgninger.
Notat om proceduren i forbindelse med ansøgning om rekorder kan ses her:
Rekordansøgning
Skema der skal indsendes i forbindelse med rekordansøgning kan hentes her:
Rekordansøgning
Ansøgningen indsendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


