Nedtællingen til VM i svæveflyvning i Uvalde, Texas, har været i gang i et stykke tid.

Konkurrencerne starter 5. august, så der er stadig nogle dage til at det for alvor går løs. Det danske team er ved at blive fuldtalligt. Alle piloterne er nu i Uvalde, mens der stadig mangler nogle hjælpere samt en Team Captain.
Det danske team består af:
| 18 meterklasse: | |
|
Arne Boye-Møller Herning. |
![]() |
|
Peter Eriksen Østsjælland. |
|
| 15 meterklasse: | |
|
Thomas Vestergaard Silkeborg. |
![]() |
|
Jan Schmeltz Pedersen Billund |
|
| Åben klasse: | |
|
Poul Kim Larsen Midtsjælland. |
![]() |
|
Teamcaptain: Kristian Hansen. |
Uvalde har indtil videre budt på rigtig godt svæveflyvevejr. Til såvel officielle som uofficielle træninger udskrives der rask væk opgaver på 5-600 km. Til gengæld er området et barsk område, der ikke indbyder til udelandinger hvor som helst. Området er dog forsynet med flyvepladser med ca. 30 Km intervaller.
Arne Boye-Møller har været i konkurrenceområdet i et stykke tid, blandt andet for at modtage sit konkurrencefly - Sundbergs Jonker JS1B - der er kommet fra Sydafrika. Arne har også været ude at flyve i området, men har endnu ikke deltaget i de officielle træninger.
Peter Eriksen har lånt en ASG-29-18. Det har givet Peter mulighed for at forberede sig ved flyve med i de franske mesterskaber i sit eget fly og derefter pakke sit habengut og tage til USA for at hente sit konkurrencefly. Peter endte midt i feltet ved de franske mesterskaber, men kunne dog notere sig for en enkelt dagssejr. Peter Eriksen har deltaget i 2 af de officielle træninger. Det vil sige, at han nok reelt kun har fløjet den ene, for på den første træning, nåede Peter at flyve 18 Km af en opgave, der var sat til 634 km. På den anden træningsopgave blev Peter Eriksen nummer 7, på en 500 km lang hastighedsopgave.
Thomas Vestergaard flyver i sin normale Ventus 2 C 15. Thomas har deltaget i begge træningsdage og er blevet hhv, nr. 8 og nr. 16, på opgaver, der ligger omkring 5-600 km.
Der er oprettet en danske team blog på dette link: Team Denmarks blog
Konkurrencerne kan følges på dette site: VM Uvalde







