Mogens Hansen (delegere) og undertegnede (alternate delegeret) har d. 4. – 5. marts været til IGC møde. Der blev berørt mange interessante punkter. På mødet var repræsenteret 37 nationer, hvilket er det højeste antal nationer, der har været repræsenteret gennem årene.
Nedenfor følger et uofficielt referat fra nogle af de mange punkter, der blev behandlet på mødet. Hele dagsordenen og de tilhørende bilag kan findes her: http://www.fai.org/gliding/igc_plenary11, hvor det officielle referat også vil være, når det er udarbejdet. (af IGC’s sekretær Peter Eriksen)
Internationale konkurrencer
Det er paradoksalt, at antallet af svæveflyvepiloter i verden er faldende, men der kommer flere og flere til de internationale konkurrencer.
FAI World Air Games 2011 bliver desværre ikke til noget. Red Bull konkurrencen er ved at blive genovervejet på grund af sikkerhed. Den kommer tidligst til at finde sted igen i 2013.
Doping er blevet en realitet i svæveflyvning. En tysk konkurrencepilot fik 2 mdr. karantæne for ikke at overholde de gældende procedurer for ordineret medicin. (hvis nogle af jer, der læser dette, er i tvivl – så gå ind og se på http://www.antidoping.dk/ – eller tag fat i mig)
2011 bliver et travlt år i international konkurrence. Der er 2 EM, 1 junior VM og 1 kvinde VM. Overrækkelse af præmier til EM i Nitra er flyttet til fredag aften, for at gøre det muligt for konkurrenceledelsen at nå til Litauen for selv at deltage i EM der.
IGC lover at sikre en bedre koordinering af konkurrencer fremadrettet, således at logistikken går bedre op for de involverede.
Rekorder
Der er i praksis en meget lille forskel mellem rekorder, der er sat med fri distance og udskrevne distance. Da man oprettede de 2 former for rekorder, troede man, at piloter ville flyve væsentligt længere, når de satte frie rekorder. I praksis bliver de fleste fire distance rekorder sat ved, at man flyver få km længere ud i hjørnerne på en udskrevet opgave. Undtagelsen er 3000 km fri distance, der blev fløjet en dag, hvor piloten havde udskrevet en 2000 km opgave. Det kommende år er tænkt som et diskussions år, som skal føre frem til et forslag om ændring af rekord former, som så kan vedtages i 2012.
Udstyr
Der kommer flere og flere GPS lignende systemer. Det giver problemer, fordi systemerne forstyrrer hinanden – senest hvor kineserne kommer med deres system.
Trend er, at nye IGC loggere har FLARM – og de nu også begynder at have transponder. Lyd registrering af Jet og EL motorer er svær. Dels er lyden svag ved en elmotor, dels går støjen bagud ved jet. Jetstøj er ved en frekvens, som loggerne ikke kan registrere. Der kommer nu loggere med ekstern støjcensor, der kan føres hen til motoren. Det er muligt, at en logger får forskellig godkendelses niveau, om den har ekstern censor eller ikke. Flere nye e-loggere er ved at blive godkendt – f.eks. LX8080F
IGC ranking
IGC ranking listen har nu eksisteret i 10 år. Der er nu kommet en Junior ranking liste og en kvinde ranking liste. Der mangler blot, for mange piloters vedkommende, information om køn og alder, så ikke alle er med. Man skal selv gå ind på ranking listen og tilføje de personlige data, så man kommer med på de 2 nye lister. Man kan også sætte et billede på.
Sikkerhed. (rapport fra OSTIV)
Der er flere ideer til tiltag, der kan forøge sikkerheden ved konkurrencer. F.eks. kan man lave et system, hvor piloter får bonus ved at have forskellige sikkerheds udstyr. Man samler point op ved f.eks. at have FLARM, sikkerheds pude. Bevidst træning i at komme ud af flyet, osv. Samlet kan man komme op på 6% tillæg i point til konkurrencen. Sikkerhedsudstyr vejer, og man kan få lov til at flyve med højere max vægt, hvis man har sikkerheds udstyr installeret. Det er ideer, der skal arbejdes videre med i det næste år.
EGU
Nye certifikatregler træder i kraft i EU d. 8 april 2012. Samtidig træder nye regler om træningsorganisation i kraft. Medlemslande kan udskyde indførelsen med op til 3 år. EGU er uafhængig og ikke under FAI – men arbejder sammen med de andre organisationer om de fælles mål. Se evt. www.Egu-info.org
Evaluering af VM i Ungarn
VM i Ungarn blev diskuteret. Konkurrencelederen forklarede, hvad der var sket, og undskyldte, at konkurrencen ikke levede op til de krav, der er til et VM. Systemet med, at et land eller en klub byder på en konkurrence, blev diskuteret. Det, at en enkelt konkurrence ikke lever op til standarden, skal ikke ændre hele systemet. Forslag om, at chef steward skal besøge konkurrence stedet 1 år før konkurrencen og rapportere tilbage, bliver nok praksis fremadrettet.
Fly uden typecertifikat
Fly uden typecertifikat kan deltage i VM på en flyvetilladelse. Dette blev diskuteret, og de eksisterende regler bliver ikke ændret. Det at deltage med et nyt fly i et VM er en vigtig test af flyet. Flyene er i dag konstrueret efter CS22. Der har været megen diskussion om, hvorvidt man skal kræve typecertifikat til VM. Diskussionen er blevet følelsesladet i forhold til fabrikker – og ikke faktuel i forhold til de krav, der også er ved flyvetilladelser.
Klasser til VM
Ny plan for klasser til VM blev vedtaget:
- World Class udgår
- 20m 2-sædet kommer ind sammen med den nye 13,5 m klasse.
- Åben 18m og 15 m flyver VM sammen i lige år
- 20m 2-sædet, klub og standard sammen i lige år
- 13,5 m flyver VM i ulige år – første gang i 2015. Her kan i 1. Omgang deltage 4 piloter pr. nation.
- 13,5 får en max wing load på 35 kg/m2
Der blev vedtaget et forslag, der går ud på, at 2-sædet 20 m bliver ikke handikappet i VM men muligheden er der til EM (DM bestemmer vi selv i Danmark)
Placering af kommende konkurrencer
Følgende bud på konkurrencer blev vedtaget:
- EM 2013 i Klub, Standard og 2sæder 20 m. Michałków, Poland, 30.06-21.07.2013.
- EM 2013 i 15m- 18m- Åben-klasse, Vinon, Frankrig (datoer ikke kendt – men ifølge den franske repræsentant bliver det fra midten til slutningen af juli)
- VM 2014 i Klub, Standard og 2sæder 20 m. Räyskälä, Finland
- VM 2014 i 15m- 18m- Åben-klasse, Leszno, Polen.
Forslag vedr. FLARM
Det fremsatte forslag kunne ikke behandles, da det var kommet for sent.
For referat
Øjvind K. Frank