• DAC01
  • DAC02
  • DAC-galleri2
  • DAC-galleri1
  • k19-2
  • k16-21
  • k2-21
  • k15-2
  • k9-2
  • k12-2

Hvordan kommer svævefly i luften?

Spilstart

Den mest almindelige startform er spilstart. Det foregår på den måde, at der i den ene ende af flyvepladsen står et spil, som er en maskine forsynet med en kraftig motor, der kan rulle en wire ind på en tromle. I den anden ende står svæveflyet, som bliver koblet til wiren, som typisk er 1.000 meter lang. Spillet ruller så wiren ind tilpas hurtigt til at svæveflyet får flyvefart og kan stige. En spilstart giver i gennemsnit ca. 400 m højde.

Når flyet er kommet op i højden afkobles wiren fra flyet, og piloten flyver derefter hen til en termikboble (opadgående luftstrøm) i nærheden for at få yderligere højde på flyet.

spil
Et spil bygget på ladet af en lastbil. En kraftig dieselmotor driverne tromlerne (der er også en tromle på den anden side). Foto: Ulrik Friis

Flyslæb

Der kan også bruges flyslæb, hvor man spænder svæveflyet efter en motorflyver, som trækker svæveflyet op i en aftalt højde. Fordelen ved flyslæb er, at svæveflyet kan slæbes direkte hen til et sted, hvor slæbepiloten ved, der er termik.

Hver start koster noget. En spilstart er fire til fem gange så billigt som et flyslæb. Spørg om priserne i den svæveflyveklub du vil besøge på søndag.

flyslaeb
Flyslæb kan udføres af et mindre motorfly med god motorkraft. Her en Piper Super Cup som slæber en Ventus 2cT. Foto: Per Givskov

Fakta: Energikilder

Svæveflyvepiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:

Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft som svæveflyvepiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvor svæveflyvepiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå, som principielt er det samme som skræntvind. Men bølger dannes ved at luftmassen, efter at have været tvunget til vejrs og derefter ned igen af flere bjergkæder, laver en bølgebevægelse, som kan gå meget højt op i atmosfæren. Det er ikke ualmindeligt at bølgen når op i 10 km's højde, som er den højde trafikfly færdes i. Svæveflyvepiloten udnytter bølgen ved at flyve på langs af bølgens forside, hvor det stiger hele tiden.

Bølger kan også i meget sjældne tilfælde opstå over Danmark.